Patientinformation
THE COSMETIC
PATIENTINFORMATION VERSION 1.0
Behandling med ikke-permanente fillers
Hvad er ikke-permanente fillers?
Filler er et injicerbar blødt vævsfyldestof, som injiceres ind i huden for at hjælpe med at udfylde ansigtsrynker, forstærke ansigtstræk og til at give ansigtsvolume. Filler er et gelprodukt som består af 98% vand og 2% hyaluronsyre. Hyaluronsyre er et fugt- og volumegivende komponent som findes i kroppens bindevæv.
Når vi bliver ældre, bliver huden mindre elastisk og fast, fordi der dannes mindre kollagen og hyaluronsyre i huden, fedtlaget i underhuden mindskes samt tab af muskelmasse er en naturlig del af aldringsprocessen. De første synlige tegn på aldring af huden viser sig som fine linjer, rynker, mangel på glød og tab af spændstighed.
Hvordan foregår behandlingen?
Under behandlingen sidder/ligger du på et leje, huden desinficeres og med en meget tynd nål injiceres gelen i det ønskede behandlede område.
Hvor lang tid tager behandlingen?
Det afhænger af hvilket område der behandles; om det er læber, nasolabiale linjer eller skinbooster. Behandlingen varer typisk mellem 30-60 min.
Gør det ondt?
Vi tilbyder gratis lokalbedøvende creme ved behandlinger af læber, da læbeforstørrelse kan være forbundet med ubehag og smerter, da læberne er særligt følsomme. Kom gerne 15 minutter før tid.
Hvor længe holder filler behandling?
Resultatet af behandling med filler kan ses med det samme.
Resultatet holder mellem 6-9 måneder, men afhænger også af livsstil, hudens struktur og injektionsteknik. Fillers nedbrydes naturligt i kroppen.
Efter behandling
Der kan forekomme rødme, let hævelse og små blå mærker, som aftager i løbet af 3 dage.
Hvem kan ikke behandles med fillers?
Bivirkninger ved filler behandling
Der kan opstå rødme, hævelse, blå mærker, ømhed og smerter ved det behandlede område.
Det anbefales at undgå fiskeolie og andre naturpræparater en uge inden behandling da det påvirker blodets evne til at størkne.
Derudover kan der opstå misfarvningen ved indstiksstedet, sårskorpedannelse og infektion.
Du skal straks kontakte læge (ring 112) hvis du får besvær med at trække vejret, tale, synke eller mister synet efter fillers behandling. Ydermere skal du kontakte 112 hvis du får hævelser i ansigtet eller halsen, nældefeber, stakåndet, hvæsende vejrtrækning eller bliver konfus og svimmel.
Ved alvorlige akutte bivirkninger skal 112 altid kontaktes.
I tilfælde af komplikationer og bivirkninger skal du kontakte klinikken på tlf 26182628.
Forundersøgelse
Er du ny kunde hos THE COSMETIC skal du ifølge loven forundersøges 48 timer inden behandlingen kan foretages. Ved forundersøgelsen vil du blive undersøgt, informeret og rådgivet om den ønskede behandling af klinikkens kosmetiske sygeplejerske. Når du har været til forundersøgelse, kan du fremover blive behandlet uden at skulle til forundersøgelse først. Som ny kunde i klinikken har du altid 48 timers betænkningstid. Vi tilbyder gratis og uforpligtende forundersøgelse hos THE COSMETIC.
Du har ret til at medbringe en pårørende under behandling.
Næste revision senest April 2025.
Vi er registreret hos; Styrelsen for Patientsikkerhed stps.dk
Tilknyttet behandlingsansvarlig læge Alex Herup.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes The Cosmetic